Beroligende midler, sovepiller og smertestillende medicin

Velkommen til vores hjemmeside!

Telefon: 66 16 77 50

BEROLIGENDE MIDLER, SOVEPILLER OG SMERTESTILLENDE MEDICIN

 

Medicinsk Cannabis

 

Vi følger udviklingen på medicinsk cannabis området ganske tæt.

Indtil videre udskriver vi ikke recepter på medicinsk cannabis.

Vi opbevarer det heller ikke i lægehuset.

 

Beroligende midler og sovepiller

 

Sundhedsstyrelsen har pr. 1.7. 2008 udsendt skærpede retningslinjer angående brugen af beroligende midler og sovetabletter. Brugen af disse midler er problematisk blandt andet i forbindelse med bilkørsel. Det giver begrænsning i kørekortet og det er ikke tilladt at føre bil i de første uger af behandlingen.

 

Sundhedsstyrelsen har ligeledes indskærpet at beroligende midler og sovetabletter kun må udskrives for en perioden på op til 2 uger.

 

Det er derfor ikke længere muligt at få udskrevet pakninger større end 30 stk. og kun efter konsultation ved lægen.

 

Smertestillende medicin

 

Sundhedsstyrelsen har begrænset salg af smertestillende håndkøbsmedicin (panodil, kodymagnyl mm.) til 20 stk. pakninger, for at mindske risikoen for selvmordsforsøg.

 

Vi må ifølge de nye retningslinjer kun udskrive større pakninger til patienter med kroniske smerter ,eller ved behov for specifik behandling af en smertetilstand f. eks knoglebrud eller migræne.

 

Morfinpræparater må kun udskrives efter kontakt med læge, og skal begrænses i størst muligt omfang pga. risikoen for afhængighed og påvirkning af nervesystemet. Man må ikke køre bil når man er i behandling med morfinstoffer med mindre, at der er tale om fast behandling med et depotpræparat.

 




Copyright © All Rights Reserved